scrollUpButton
Er en smartlås sikker
< Tilbage

Er en smartlås sikker?

At tilslutte en dørlås til internettet kan virke skræmmende. Med noget så nyt som smartlåse, er det klart, at der kan opstå tvivl. Men er det ikke tilfældet med alle nye teknologier? Var det ikke også tilfældet med netbank eller kontaktløse betalinger i sin tid?

Men når først tvivlen er blevet manet til jorden i kraft en af en større forståelse og indsigt iden i involverede teknologi, så opstår magien. Og hvem ved? Måske bliver smartlåse din næste troværdige ledsager.


Hovedpunkter

1. Hvordan er smartdørlåse sikre?
2. Kan smartlåsens beskyttelse brydes?
3. Bør jeg have tillid til smartlåse?


Contents

  1. Introduktion: Måske vil denne tekst kunne hjælpe dig?
    1. Derfor bør du have tillid til os
    2. Sådan kan vi hjælpe dig
  2. Fysisk sikkerhed: offline mekanik
    1. Cylinder eller adapter?
    2. Kan en indbrudstyv ødelægge en smartlås?
    3. Derfor er en metalnøgle ikke den mest sikre løsning
  3. Digital sikkerhed: her bliver det for alvor smart
    1. Hvad er en cloud? Og hvad betyder det at en smartlås fungerer via en cloud?
    2. Hvorfor bør jeg låse min dør op via en cloud?
    3. Kan en smartlås hackes?
    4. Sikkerhedsprotokol: enkeltbrug-beskeder
    5. “Virtuelle nøgler”: sådan administrerer du dem
    6. Asymmetriske nøgler
    7. Er cloud’en sikker?
  4. Risici: alt hvad du har brug for at vide
    1. Automatisk oplåsning: perfekt til fejl?
    2. tedee konto
    3. Smartphone-beskyttelse
    4. Mobil widget
  5. Sådan vælger du en sikker smartlås
  6. Konklusion: kan du stole på smartlåse?


Introduktion: Måske vil denne tekst kunne hjælpe dig?

Du har sandsynligvis opdaget smartdørlåse gennem deres banebrydende ekstra funktioner: automatisk oplåsning, adgangsdeling, autolås, fjernadgang eller integrationer til smarthomes. Måske har du set, hvordan din ven låser sin hoveddør op med blot én kommando, sagt til en smart-højttaler eller en via pinkode.

Men i den forbindelse er der sikkert dukket spørgsmål op: kan en smartlås hackes? Hvad hvis jeg mister min telefon? Hvad betyder ordet cloud overhovedet? Hvis denne ting låses op automatisk, kan den så også låse sig selv op, når jeg ikke er der?
Du undrer dig sikkert også over om det at åbne en smartlås via en app nu også kan yde beskyttelse nok til dit hjem. Er smartdørlåse sikre?

Det er sundt, at have den tvivl – den har vi også haft. Vi tog derfor fat på sikkerhedsspørgsmålet vedrørende vores enhed med det samme, indtil både digitale og mekaniske sikkerhedseksperter på vores team var tilfredse med løsningen. Og vi tester alle vores versioner i flere måneder, før vores smartlåse kommer på markedet. Efter flere års udvikling og intensiv testning har selv eksterne sikkerhedsmyndigheder godkendt vores løsninger. Tusindvis af tedee smartlåse bruges hver dag af mere end 10.000 mennesker dagligt, mere end 5 millioner gange om året. Nu bruger vi alle tedee i vores smarthomes. Mange af os har endda installeret det hjemme hos vores forældre. Hvis du anbefaler noget til din mor, skal det jo helst være godt.


Derfor bør du have tillid til os

Vi er et team af mekaniske ingeniører, herunder ph.d.-specialister i tekniske videnskaber og cybersikkerhedseksperter med joberfaring hos verdens største brands, som for eksempel Microsoft. Denne unikke kombination giver os et komplet overblik over smartlåsen. I vores virksomhed har vi et indgående kendskab til samtlige dele og aspekter: fra de mindste detaljer om en elektrisk mekanisme til avanceret programmering.
Tedee er medstiftet af to virksomheder.
Vi er bevidste om vores ansvar for at skabe et udstyr, der beskytter dit hjem – og GERDA-låseproducenter har en af de bedste know how på markedet, der beskytter millioner af europæiske husstande. GERDA er også producent af den nu ikoniske runde cylinder, der har revolutioneret de bredt tilgængelige højsikkerhedslåse med en ny type ekstremt sikre nøgler. Du kan se en kort video om denne cylinder her 
Den digitale sikkerhed hos tedee leveres af Predica, den største uafhængige Microsoft Cloud Service-partner i Europa. Det er den eneste virksomhed i central- og østeuropa, som er certificeret som Microsoft Azure Expert MSP og er certificeret med ISO/IEC 27001 kvalitetsnorm. Predicas ekspertise ligger i at skabe og vedligeholde sikre digitale løsninger til Santander Bank, Maersk eller Jabra. Du kan se Predicas udbud her, eller læse deres blog. Ja, det er højt specialiserede tjenester til de største virksomheder i verden. Du bør kende til Predicas ekspertviden om Microsoft-produkter og teamet af eksperter, som måske har bygget mange løsninger, som du bruger lige nu.
Fusionen mellem de to verdener gjorde det muligt for tedee at blive officielt certificeret af det uafhængige IT-Security Institute AV-Test. Den har testet og bevist, at tedee er sikker og den har tildelt den en titel som godkendt smarthome-produkt. Du kan læse en grundig rapport fra AV-Test her.


Sådan kan vi hjælpe dig

Det hele virker kompliceret, gør det ikke? Det skyldes, at de fleste smartlåse er meget mere end en “dørlås med fjernbetjening”. De forbinder det fysiske med digital beskyttelse ved hjælp af højt specialiserede løsninger. I det følgende vil vi opdele disse teknologier i hoveddele og analysere dem trin for trin. Vi starter med et fysisk fundament af en smartlås som hoveddørsbeslag. I anden del vil vi dykke ned i digital sikkerhed. Til sidst vil vi gennemgå, hvordan smartlåse fungerer i praksis for at fremhæve de højrisikopunkter, som du har brug for at få et fuldt billede af.

Forbered dig på et par professionelle fagudtryk – såsom kommunikationsprotokol eller asymmetriske nøgler – men bare rolig. Der vil være analogier og infografik, som vi håber vil gøre det hele mere forståeligt. Måden, hvorpå disse teknologier interagerer med hinanden, er et andet niveau af teknikaliteter, som vi ikke behøver at dække lige nu.

Jeg håber at disse væsentlige hovedaspekter vil give dig tilstrækkelig med baggrund for at kunne træffe et oplyst valg og få klargjort om du nu engang selv er klar til at fæste din lid til en smartlås. For at bruge en smartlås på sin hoveddør handler ikke kun om komfort – det handler i den grad også om at skabe sikkerhed.

Fysisk sikkerhed: offline mekanik

En smart dørlås har ingen mekanisk indflydelse på sikkerheden af dit dørbeslag. Inde i din dør fungerer den simpelthen som et elektrisk værktøj til at dreje din cylinder, som var det en fysisk nøgle. Udefra er den ikke engang synlig, og du kan altid låse den op med en standardnøgle.

Kanten af hoveddøren

Før vi dykker ned i de digitale specifikationer, så lad os starte med en analyse af de mekaniske egenskaber – og om det er en sikker enhed alene i offline “flight mode” tilstand.


Cylinder eller adapter?

En korrekt montering af tedee på din traditionelle lås er nødvendig for at styre din dør med smartteknologier. Mange smartlåse på markedet tilbyder enten installation på en dedikeret cylinder eller en adapter, der passer til din låsetype. Efter vellykket installation har disse ingen indflydelse på den daglige brug. Men er disse løsninger anderledes med hensyn til sikkerheden i hjemmet?

Smart-lås på cylinderenSmart-lås på adapteren

Smartlås installeret direkte på den dedikerede cylinder

Smartlås installeret med en adapter monteret på en eksisterende cylinder.

Når du udskifter en cylinder til en kompatibel type, skal du sikre dig, at den nye hardware er certificeret med en pålidelig sikkerhedsklasse. Hos tedee tilbyder vi GERDA-cylindre, attesteret med klasse 6 , og M&C-cylindre med SKG***-klassificering.

Med fremstilling af disse velrenommerede europæiske virksomheder, hver med over 30 års erfaring, sikres der certificeret beskyttelse mod indbrud, over 100.000 mulige nøglekodekombinationer, holdbarhed og modstand mod låseboring og låse dirkning. Disse nedsætter ikke din dørs sikkerhed, for der er dokumenteret beskyttelse, når de er korrekt installeret. To typer sikkerhedsstandarder giver dig mulighed for at matche deres attester til din dør. Det kan være påkrævet for din lås’ højeste standard for beskyttelse eller retningslinjer i forbindelse med ejendomsforsikring. Vi har lavet en grundig guide til at vælge en passende cylinder til din dør her.

Hvis din dør kræver en SKG klasse 3 af tyverisikringsbeslag, skal du vælge en SKG*** (tre stjerner) certificeret cylinder. Det er også en garanti for trækmodstand og minimum 5 minutters modstand, når man forsøger at bryde ind.

Med en adapter forbliver din lås præcis lige så sikker, som den var før. Hvis du har en mindre kendt mekanisme, en bestemt type dør eller hvis dens producent kræver en specifik certificering af en cylinder, er det en nem og sikker vej at gå. Adaptere er også en fantastisk måde at bruge en smart-enhed på, når du ganske enkelt ikke ønsker at lave ændringer på dit eksisterende dørbeslag – i en lejet lejlighed eller et kontorlokale. Disse kræver ikke, at du udskifter cylindre.

Hvis du er i tvivl om, hvilken installationsmetode du skal gøre brug af, så kan denne artikel måske være hjælpsom. Smartlås installationen er nem med begge metoder, med kun en skruetrækker, selvom der dog kan forekomme yderligere krav i forbindelse med at udskifte hardware på din dør.


Kan en indbrudstyv ødelægge en smartlås?

Husk at en smartlås er installeret indenfor i dit hjem. Udefra er den hverken synlig eller tilgængelig – og kan derfor heller ikke rammes i forbindelse med tyveri. Derfor er det mekanisk ikke muligt at påvirke dens funktion. Afstanden mellem ydersiden af din dør og låsen indeni reducerer risikoen for elektrisk stød.

Den samme dør med en smartlås.

 

Sådan ser den ud…

UdefraIndefra
Døre udefraSmart lås monteret på indersiden af døren

Som vi pointerede før, så reducerer en smartlås ikke den fysiske sikkerhed i hjemmet og gør heller ikke dit hjem sårbart over for indbrud, selv når den er offline eller slukket. I de usandsynligt sjældne tilfælde hvor den går i stykker, at batterilevetiden er så lav, at den til sidst løber tør, at den mister internetforbindelsen (eller du mister din telefon), vil din smartlås blot fungere som klassisk dørlås. Indefra styrer du den manuelt ved at bruge tedee som dørhåndtag. Udefra åbner og låser du med en standardnøgle. Så længe du designmæssigt kan låse tedee op uden en nøgle, tilrådes det, at du bærer dens enkelte, flade nøgle i din pung for at få adgang til enhver tid.

Hovedmetoder for oplåsning

UdefraIndefra
En kvinde med indkøb åbner døren uden at røre ved håndtaget

 

Ingen. Det sker automatisk.

 
Åbning af døre med tedee-appen

 

Mobil app

Åbning af dør med trykknap

 

Knap

Åbning af døre med et smartwatch

 

Smartwatch

Åbning af døren med det smarte låseknap

 

Dørhåndtag

Indtastning af koden på tedee-tastaturet

 

Keypad

Intelligente enheder på skrivebordet

 

Stemmeassistent

Døråbning med en traditionel nøgle

 

Traditionel nøgle

Bærbar computer med tedee-portalen vist på skærmen

 

Online portal

Nøgler som er inkluderet i din tedee cylinderboks er praktisk talt umulige at kopiere og forfalske af uautoriserede personer. Kun GERDA- og M&C-certificerede partnere kan lave ekstra nøgler ved hjælp af et kodekort, der leveres med cylinderen. Dedikerede cylindre har over 100.000 nøglekombinationer.

Det betyder også, at uanset om smartlåsen ikke påvirker den mekaniske sikkerhed, så kan din cylinder altid være tilbøjelig til at kunne afkodes, bores eller gå i stykker. For at beskytte din lås så meget som muligt, skal du sørge for at vælge en cylinder med passende længde og bruge den med et beskyttende skjold. Det gælder ikke kun for smartlås-opsætninger – disse er retningslinjer, som er vigtige for enhver type lås.

Husk dog, at en smart lås ikke anbefales til højrisiko-ejendomsbeskyttelse på steder som sikkerhedsbokse eller hemmelige arkiver, selv når de er beskyttet med sikkerhedskameraer. Der er specifikke produkter og teknologier på markedet designet specifikt til sådanne opsætninger. Det ville være bedst at rådføre sig med dit sikkerhedsteam, da lokale begrænsninger eller vedligeholdelse kan være involveret.


Derfor er en metalnøgle ikke den mest sikre løsning

Den traditionelle nøgle symboliserer kontrol – den giver dig mulighed for kun at give adgang til dem, der beholder den. Men et stykke metal er ikke altid den sikreste løsning.

Har du fuld tillid til alle personer, der nogensinde har været i kontakt med dine nøgler? Har du nogensinde lånt dem til et håndværkere, en nabo der vander dine planter, en vicevært eller en korttidsudlejningsgæst?

Lejer du en lejlighed? Hvem ved, hvem der har boet der før dig – og om de gav alle deres nøgler tilbage. Er du sikker på, at din udlejer ikke kommer på besøg, når du ikke er der?

Er du virkelig sikker på, at din låste, nøglebeskyttede dør er sikker?

Når den håndteres forkert – hvilket er svært at kontrollere – eller nøglen er tilgængelig for adskillige brugere, kan den blive kopieret, mistet eller stjålet. Når din tillid er mindre end 100 %, bør dine låse kræve udskiftning af cylindrene – som er lige så tilbøjelige til at gå i stykker igen.

Det er naturligt at være bekymret for “digitale nøgler”, og hvor sikre de er. Med de nyeste teknologier og multi-level mekanismer kan din smartlås beskytte adgangen meget bedre end et stykke metal. I næste kapitel dykker vi ned i cybersikkerhed og digitale metoder til at beskytte dine låse.


Digital sikkerhed: her bliver det for alvor smart

Det eneste, der beskytter adgangen til en traditionel lås, er en metalnøgle. Til sammenligning udløser hver enkelt brug af tedee en procedure med flere trin og flere niveauer for at kontrollere, om brugeren har tilladelse til det, hvilket leveres af en online cloud. Fremgangsmåden er den samme som at bruge en pengeautomat eller betale med kreditkort.


Hvad er en cloud? Og hvad betyder det at en smartlås fungerer via en cloud?

Du kan blot betragte en cloud som internettet. En cloud er et sikkerhedssystem, der opererer på en online server. Forestil dig, at din dørlås fungerer som netbank. Den bruger kompleks sikkerhedssoftware, der autentificerer din identitet og tilladelser med de nyeste sikkerhedsteknologier. Cloud’en sender et valideret signal til din lås, hvis den er godkendt, så den kan låses op. Cloud’en giver mulighed for mere avanceret teknologi end nogen anden enhed overhovedet.

Outsourcing af dele af låsens drift online giver også mulighed for integration med cloud-baserede smart home-systemer, såsom Google Assistant, Apple HomeKit, Amazon Alexa, Homey og andre. Uanset hvilket system du bruger til at styre din tedee, forbliver de cloud-baserede sikkerhedsprocedurer de samme.


Hvorfor bør jeg låse min dør op via en cloud?

“Låsen leverer en brugervenlig oplevelse. Cloud’en leverer sikkerhedsbælterne” siger Tomasz Onyszko, medstifter af Predica og CTO samt manden bag onyszko.com. Senere forklarer han hvordan cloud-aspektet er skabt: “I cybersikkerhed opererer man med et koncept der hedder “threat model.” For at kunne bygge noget, der er sikkert, skal du starte med at gennemtænke alle de måder, hvorpå noget kan gå galt”.

Det betyder at spørgsmålet vedrørende hacking er et af de største og vigtigste aspekter for vores cloud-ingeniører: “cloud-leverandører har tonsvis af ingeniører der hele tiden stiller sig selv spørgsmålet: “hvad kan gå galt”. De gennemgår alle tænkelige ting og modificerer derefter for at intet netop kan gå galt. De går derfor ekstremt meget op i at lave låse, som er fejlfrie”.

“At bekymre sig om at nogen “hacker cloud’en” for at kunne åbne døren […] er et forkert problem at bekymre sig om”

“Frygt for sikkerheden i cloud’en er almindeligt, men cloud-miljøet er mere sikkert end noget andet. Måske er du ikke klar over det, men man mange banker opererer i dag i cloud’en. Hvis banker stoler på cloud’en, og folk stoler på dem med deres penge, hvorfor skulle det så være anderledes i tilfælde med en lås på dine døre? konkluderer Onyszko spørgende.

Forestil dig smartlåse uden en cloud: elektroniske enheder, der drejer din dørlås, styret med Bluetooth-app. De kan parres og sikres, men alle sikkerhedsfunktioner vil blive implementeret inde i en lås og en smartphone.

Dette vil være opskriften på en tragedie: al smarthome-sikkerhed vil blive implementeret i en bredt tilgængelig app, og al låsebeskyttelse – i et bredt tilgængeligt produkt. Med begge sider af statisk teknologi bredt tilgængelig ville det i sidste ende blot handle om hvor stor en erfaring hackeren har for at kunne bryde igennem. Smarthome-teknologi har dog en løsning på dette.

Det er derfor, at det er vigtigt at engagere sig i et system som er placeret et andet sted – et outsourcet miljø for beskyttelsesprocedurer. Da den cloud-baserede sikkerhedsdel af tedee leveres af Predica, som leverer Microsoft Cloud-tjenester, fungerer den i henhold til de ultimative sikkerheds- og pålidelighedsstandarder. Derudover er vores cloud-løsninger blevet testet af et eksternt sikkerhedstestfirma Securing , som har specialiseret sig i at verificere den digitale beskyttelse af banker og institutioner.

Vi kalder ofte disse løsninger for “digitale nøgler”, fordi de giver en unik, beskyttelse som er umulig at kopiere og som kun udstedes til autoriserede personer. Vi vil fokusere på, hvad denne teknologi er lavet af for yderligere at præsentere, hvordan de beskytter din smartlås.

“Frygt for sikkerheden i cloud er almindeligt, men cloud-miljøet er mere sikkert end noget andet. At bekymre sig om, om nogen “hacker cloud’en” for at åbne smartlåsen, er et forkert problem at bekymre sig om.” opsummerer Onyszko.


Kan en smartlås hackes?

Lad os begynde med nogle elementer, som låsen kræver for overhovedet at kunne fungere: trådløs kommunikation mellem din smartphone, smartlås og cloud’en. Din opsætning kan omfatte en smart bridge som er sluttet til en stikkontakt.  Det er din smartlås’ bedste ven og spiller samme rolle som en telefon, men den er stationær og forbundet til Wi-Fi i stedet for mobildata.

Diagram der viser, hvordan en smart lås forbindes til en smartphone

Ved første øjekast virker disse både så utroligt almindelige – og brudbare på så mange planer. Ingen af disse forbindelser er dog et simpelt link alene. Det fungerer ikke kun på beskeder med en enkelt kontakt, men også via en række gensidige forespørgsler. Det gør dataudveksling mere til dialog end blot en hilsen. Disse sæt strenge regler for meddelelsesudveksling kaldes kommunikationsprotokol. Dette er en flertrinsprocedure, men forbindelsen afbrydes, hvis et procestrin mislykkes.

tedee bruger den seneste TLS 1.3-protokol med en 256-bit sikkerhedsnøgle. Disse lyder måske ukodelige – og det er de – og du bør vide, at der er tale om teknologier, der beskytter betalingstjenesterne og netbank i verdens største virksomheder. Nu er denne type beskyttelse tilgængelig for beskyttelse af dit smarthomes sikkerhed.


Sikkerhedsprotokol: enkeltbrug-beskeder

Men hvad betyder det i praksis? Kort sagt betyder det, at krypteringssystemet registrerer hver sendt og modtaget besked – og at det aldrig vil tillade den samme besked.

Lad os for eksempel tage en situation, hvor en hacker opsnapper al kommunikation mellem enheder, når døren åbnes for at kopiere den og selv bruge den. Antag, at hackeren har opsnappet besked nummer 100 og ønsker at sende den igen. Men den smartlås vil kræve besked nummer 101. Beskeden, som hackeren kopierede, er ubrugelig nu, og handlingen vil blive afvist. At få adgang til denne situation er umuligt, og cyberangreb vil derfor være uden effekt.


“Virtuelle nøgler”: sådan administrerer du dem

Dine smartlåse forbliver kun forbundet til din telefon eller smart bridge via en trådløs Bluetooth-forbindelse. Ingen anden enhed kan oprette forbindelse til en smartlås. Det første trin i etableringen af ​​en forbindelsessession er godkendelse og godkendelse af brugerens enhed. En AV-Test rapport beskrev vores Bluetooth-løsninger som “krypteret i tråd med de førende på markedet og derfor sikret mod udefrakommende”. Lad os tage et kig på hvordan den er beskyttet.

Hvem er du?Hvad har du tilladelse til?
GodkendelseAuthorisation

For at oprette forbindelse til en smartlås skal en bruger oprette forbindelse til en cloud og downloade et sikkerhedscertifikat, der senere godkendes af smartlåsen. Din smartphone eller smart bridge er ikke forpligtet til at oprette forbindelse til en cloud ved enhver brug af smartlås. Så en midlertidig mangel på mobilservice eller strømafbrydelse vil ikke påvirke låsens brug via Bluetooth.

Et certifikat er gyldigt i henhold til den adgang, der er givet til en bruger: permanent til en lås’ ejer eller administrator, midlertidigt for en besøgende osv. Det er tilstrækkeligt for smartlåse at forny deres certifikat en gang hver 7. dag. Det er underskrevet af et eksternt, Microsoft-leveret system, der giver adgangskontrol og brugertilladelser, hvilket gør et certifikat umuligt at forfalske. Dette er dine “digitale nøgler”. For at du kan få eller dele dem, bruges asymmetrisk kryptering.


Asymmetriske nøgler

Kommunikation mellem enheder er krypteret, hvilket betyder, at kommunikerede signaler ikke er forståelige for nogen anden part. Men har vi nu ikke allesammen hørt om kodeknusere eller den berømte Enigma? Det er historier, der hører fortiden til. Tedee bruger 256-bit asymmetrisk nøglekryptering, som er praktisk talt umulig at forfalske. Lad os se nærmere på, hvordan det virker.

Forestil dig to enheder, der skal kommunikere sikkert med hinanden. Begge er blevet forsynet med to komplementære krypteringsnøgler: offentlige og private.

Nøgle brugt til kommunikation

Sendt til godkendkelse

Nøgle brugt til godkendelse

 

Forlader aldrig enheden

Offentlig nøglePrivat nøgle

Nøglepar udstedes kun én gang, hvilket skaber en smartlås eller parrer den med en tedee-konto. Begge nøgler er altid nødvendige for at afkode en påkrævet besked. – men private nøgler overføres aldrig. Det er ikke muligt at stjæle det fra en Bluetooth- eller Wi-Fi-forbindelse.

Her er en forenklet illustration af hvordan en besked videresendes og kodes. Se, hvordan de private nøgler aldrig forlader de benyttede enheder. Disse er gemt på dedikerede elektroniske elementer, beskyttet mod enhver adgang.

17 2
18 2
19 2
20 2
21 2
22 2
23 2
24 2
25 3
26 2

Begge nøgler bruges til at sende den afkodede besked tilbage fra cloud’en til en lås. Derfor er godkendelsen altid sikker, krypteret og kun til engangsbrug.


Er cloud’en sikker?

Tedee er først og fremmest drevet af Microsofts Azure Active Directory B2C-tjeneste, en af ​​verdens førende løsninger. Vores synkronisering med Microsoft er leveret af tedees medstifter, Predica.

Dette er vigtig fakta af især to årsager.

Ekstern datalagring giver det højeste niveau af hjemmesikkerhed, uopnåelig for mindre eller lokale enheder. Vores systemer opbevares ikke af et smarthomefirma. De opbevares hos en af ​​de sikreste sikkerhedsløsninger i verden. Medmindre din kontos login og adgangskode er lækket, vil en hacker skulle bryde ind på Microsofts servere.

Tredjeparts cloud-software fungerer på anonymiserede data. Adgang til dem er beskyttet, og der er ingen fysisk måde at læse den og forbinde den med en bestemt enhed – heller ikke af tedee-medarbejdere. Nøgler og brugerkonti gemmes ikke på samme server. Det betyder, at selvom informationen lækkes, skal persondata stadig være forbundet med databasens nøgler – ellers er de ubrugelige.


Risici: alt hvad du har brug for at vide

tedee bruger de nyeste og mest opdaterede løsninger – dens firmware og app opdateres flere gange om året, og vores hardware er sikkerhedscertificeret. Smartlåse kan anses for at give større sikkerhed end traditionelle låse. Det er dog værd at vide mere om, hvordan disse fungerer i praksis og og samtidig være forsigtig.


Automatisk oplåsning: perfekt til fejl?

Uanset hvor praktisk det er, føles automatisk oplåsning som en funktion, der kalder på fejl. Det vidste vi fra starten og vi gjorde derfor alt for at lave en løsning, der kan beskytte os én gang for alle.

Uden autentificering af “digitale nøgler”, forbliver tedee låst – medmindre du trykker på dens knap indefra. Fjernoplåsning kræver altid en flertrinsproces, igangsat af en Bluetooth-forbundet smartphone, tastatur eller en cloud gennem en smart bridge. Det er designmæssigt umuligt for smartlåse at låse op uden en betjeningsstart.

Grafik med angivelse af indgangs- og udgangsområde

Derudover bruger automatisk oplåsning endnu et lag af kontrol, hvis du er i nærheden. Den inkluderer to zoner cirklet rundt om dit smarthome i forhold til din nuværende placering. Låsen låser aldrig op af sig selv – den kræver, at du forlader “ud”-zonen, og at du derefter kommer tilbage til “ind”-zonen og nærmer dig døren indenfor 20 minutter. Det er her, at låsen begynder at registrere, om du er i nærheden, men uden dog at låse op, før du er op til 3 meter indenfor rækkevidde.

Du kan læse en gennemført guide til konfiguration af automatisk oplåsning her.


Hvor er det svage punkt?

Det kan godt være, at det er nemt at sige for en teknologivirksomhed, men seriøst: fejl hører til menneskeverden. tedee bruger de nyeste digitale sikkerhedsløsninger leveret af verdens bedste udbydere fra teknologiens side. Både dens mekanisme og software er blevet certificeret af velrenommerede organisationer. Yderligere smartfunktioner blev designet for at yde yderligere optimeret sikker drift. I de efterhånden mange smartlåse, som er i drift i dag, kan der naturligvis være opstået sporadiske problemer, men aldrig sikkerhedsbrud.


tedee konto

Den eneste måde for en ukendt person at få adgang til låsene er at ved stjæle et tedee-konto-login samt adgangskode-legitimationsoplysninger. Dette vil aldrig finde sted via tedees systemer, men grundet ​​vira eller malware på din smartphone eller computer.

Husk altid at foretage regelmæssig scanninger af din enhed med opdateret sikkerhedssoftware fra en pålidelig udbyder.

Sørg for, at din tedee-konto bruger en unik adgangskode, der består af mindst 8 tegn: små og store bogstaver, cifre og symboler. Det er ikke muligt at bruge plain-text adgangskoder. Sørg for, at nød-e-mailen til nulstilling af tedee-kontoen har en sikker adgangskode og er beskyttet med et tilknyttet telefonnummer.


Smartphone-beskyttelse

Efter et tryk i tedee-appen eller en widget på din startskærm, låses smartlåsen op i almindelig manuel betjening. For at gøre det, skal du normalt – og det bør du – først låse din telefon op med en pinkode, nøglekode, ansigtsscanning eller fingeraftryk. Det er nok at logge ind på din tedee-konto én gang, men det kræver forhøjet smartphonebeskyttelse.

Hvis du er i tvivl, kan du altid logge ud af din tedee-konto, når der for eksempel er en risiko for at miste din telefon, eventuelt i forbindelse med rejser.

Mobil widget

Nogle smartphone-operativsystemer tillader dog udvalgte widgets uden at låse dine smartenheder op. Brug af tedee-widgetten vil give fuld kontrol over din smartlås, hvis din telefon bliver væk eller stjålet – uden PIN-kode, ansigts- eller fingeraftryksscanning. Betragt dette som en risikofaktor at tænke på.

Widget tedeeWidget tedee på en mørk baggrund


Sådan vælger du en sikker smartlås

Smartlåse styrer adgangen til din dør. Derfor bør de behandles som sikkerhedsanordninger – ikke bare en gadget. Du skal se på deres mekanik, hardware og digitale aspekter på samme niveau.

Når du leder efter smartdørlåse, skal du kontrollere, om producenten leverer præcis dokumentation af sine sikkerhedsattester – standarder fastsat af eksterne instanser. Med låsecylindre skal du kigge efter internationale sikkerhedsklasser eller klassifikationer. Der er strenge europæiske normer eller klassificeringer af dørlåse, fastsat af lokale myndigheder, såsom SKG-IKOB.

Sørg for at købe en smartlås fra en pålidelig sælger. For eksempel er produkter, der sælges uden for Europa, ikke forpligtet til at opfylde EU-normerne, certificeret med det velkendte “CE”-tegn. Derfor er disse ikke testet for sikkerhed ved brug og overensstemmelse med gældende direktiver. Overensstemmelseserklæringen bør være offentlig tilgængelig på smartlåsens producentwebsted.

Med digital sikkerhed, som ikke altid er certificeret af nationale myndigheder, skal du stole på en specialiseret ekstern organisation med mange års erfaring inden for cybersikkerhed. En af de førende er AV-Test, som har godkendt flere smartlåse på markedet. Du kan gennemse og læse deres rapporter her 

Når du vælger de fleste smartdørlåse, anbefales det, at du læser op på denne smartenhed, men at DU IKKE kun læser op på den på producentens hjemmeside. Se efter uafhængige anmeldelser skrevet af uafhængige bloggere, journalister eller organisationer. Producenter af smartlåse bør altid henvise dig til deres dokumenter eller rapporter. Hvis det ikke er testet af uafhængige specialister, skal du ikke være den første der gør det.


Konklusion: kan du stole på smartlåse?

Husk at der ikke findes nogen 100 procent sikker og komplet løsning, som sikrer total beskyttelse mod hackere. Det er derfor, at tedee benytter et komplet økosystem af kryptering, datalagring, kommunikationsprotokoller og administation af tilladelser. Det er ekstremt usandsynligt at alle disse elementer brydes på en og samme tid, er det ikke?

En smartlås af høj kvalitet kombinerer komfort, den bedste låsehardware og den ypperste digitale sikkerhed. Hvis du overvejer at købe en, så skal fabrikanten være åben og transparent om teknologierne, der benyttes for at sikre dit hjem. Hvis nogen komponenter ikke er testet eller certificeret, så bør du ganske enkelt ikke stole på produktet.

Nu hvor du endelig ved, hvad der gør en smartlås sikker, så tag et kig på hvordan den virker i praksis. Beskyttende løsninger benyttes i hvert et trin af dens betjening. Nu hvor du ved mere om dem og   ved hvor komfortable de er, så kan du passende bestemme dig for, om du selv tør stole på dem og begynde at nyde de mange smartlås-fordele med det samme.


Skulle du være i tvivl om noget, der er blevet nævnt i denne artikel, så vil vi sætte stor pris på, at du kontakter os for eventuel uddybning på [email protected]. Vi vil gøre vores bedste for at svare på dine spørgsmål og opdatere denne artikel med yderligere oplysninger for at hjælpe andre kunder, der overvejer at gøre deres dør smart.

Vi tror på og stoler på vores produkter og vi er fast besluttet på at give dig åben og transparent information, således at du kan træffe et oplyst valg og måske få glæde af den selv.

Kontakt forfatteren bag denne artikel på [email protected]