scrollUpButton
Nowoczesny blok mieszkalny
< Tilbage

Smart hjem og smart lejligheder. Hvorfor ejendomsudviklere bør installere smartlåse som standard

Ekstra faciliteter i lejligheden har altid været en måde at tiltrække nye købere på, og mange ejendomsadministratorer spekulerer ofte på, hvilke tilføjelser der rent faktisk vil kunne betale sig. Smart home-systemer, automatisering eller højteknologiske løsninger spiller en væsentlig rolle i at forbedre førsteindtrykket af enhver ejendom samt dennes salgsmargin. Flere og flere udviklere indser nu vigtigheden af dette.

Forbrugernes efterspørgsel og interesse stiger dag for dag. Ejendomsopkøbere ser de enorme fordele i at opkøbe smart homes, og især dem, der fører til øget sikkerhed, leverer adgangskontrolsystemer, letter besparelser eller tilføjer ekstra funktioner. Et godt eksempel ville være betjening via stemmekommandoer, fjernoplåsning til eksempelvis leveringer og postbude eller meddelelser om at lade døren være ulåst.

Man bør også huske på, at målgruppen for smart home-systemer er kunder, der søger premium-klasse ejendomme. Installation af en smart lås kan være den udslagsgivende faktor, som øger standarden for luksusboliger, uanset deres placering, størrelse eller design.

 

Indholdsfortegnelse:

1. Kunderne ser fordelene ved smart homes.

2. Smart-enheder er kommet for at blive.

3. Den nye generation af beboere flytter ind.

4. Hwordan fungerer smartlåse?

5. Smart bridge – enheden der gør de bedste smartlåse endnu smartere.

6. Hvorfor er kunder villige til at betale mere for smart homes?

7. Sådan gør moderne teknologi dit hjem smart.

8. En smartlås er indgangsportalen til dit smart home.

9. Smartlåsen giver dig mulighed for at tilbyde fleksible præsentationer.

10. Smartlåse kan have mange forskellige funktioner.

11. Hvad er den bedste smartlås til ejendomsudviklere?

12. Kan jeg installere en smartlås i en allerede møbleret lejlighed?

13. Smartlåsen er behjælpelig i enhver situation – selv under byggeriet af boligen.

14. Smartlåse som effektivt redskab i byggefasen.

15. Er smart-ejendomme fremtiden indenfor boligbyggeri?

 

Kunderne ser fordelene ved smart homes.

I disse dage værdsætter folk der investerer i ejendom eller udlejningsejendomme teknologidrevne løsninger såsom smart-termostater eller smart-videosamtaleanlæg. Desværre er kablede eller indbyggede løsninger ofte svære at anvende i de sene stadier af byggeri og renovering, men det er altid muligt og nemt at installere smartlåse.

Ved at installere en smart lås i dørlåsen til en ny ejendom opnås alle disse fordele på én gang. Mange brugere, der har besluttet sig for at installere en anden smartlås end en traditionel lås, kan ikke længere forestille sig deres dagligdag uden autolås-funktionen eller muligheden for at tjekke låsestatussen til enhver tid. Traditionelle låse faciliterer ikke disse fordele, og derudover kan smartlåse endda tilbyde så meget mere.

Byggematerialer, VVS og el er ikke de eneste ting, man skal overveje, når man bygger nye boligbyggerier i disse dage. Mangel på smart-teknologi kan have en negativ indvirkning på det efterfølgende salg af boligen på flere måder. Ejendomsadministratorer skal også være opmærksomme på netop dette afgørende problem.

Smart-enheder er kommet for at blive.

At skabe et smart hjem fra bunden er nu engang den smarteste måde at skille sig ud fra mængden på nutidens ejendomsmarked. Det sætter både beboeren og ejendomsadministratoren pris på.

Installation af en smart lås i en helt ny lejlighed betyder, at alt er integreret lige fra starten, hvilket gør det muligt at skabe ét integreret system med en central administrationsgrænseflade.

Så hvad indebærer det at bygge eller renovere moderne fast ejendom, og hvilke funktioner søger køberne? Hvordan kan forbrugerelektronik gavne investorer?

Den nye generation af beboere flytter ind.

Den næste generation af boligejere er også den første, som er vokset op med at have IoT-enheder som en forankret del af deres liv.

Det er ingen hemmelighed, at moderne teknologi spiller en stor rolle for unge mennesker, og det er dem, der på et tidspunkt i deres karriere, vil tjene nok til at købe deres første bolig eller lejlighed. Muligheden for at fjernåbne hoveddøren, låse op med PIN og styre lys- eller varmesystemet via en smartphone-mobilapp er et must-have for denne generation af fremtidige boligejere.

I løbet af de seneste år er smart home-systemer blevet stadig mere attraktive for købere af nye ejendomme. I disse dage betragtes smart-enheder også ofte som tilføjelser på det sekundære marked. Men hvad med deres rolle i det primære salg?

Er det en god idé for ejendomsudviklere at investere i smartlåse? Hvis de ønsker at øge ejendomsværdierne, få flere kunder og tjene flere penge – så helt klart ja! Smart home-teknologier vil få investeringen til at stige øjeblikkeligt i værdi og skabe større interesse blandt købere.

Hvordan fungerer smartlåse?

Smartlåse er designet til at erstatte sædvanlige låse, der kræver en traditionel nøgle. I stedet kan du låse døren op med en mobil app på din smartphone, stemmekommandoer eller generere adgangskoder, du indtaster på smartlåsens tastatur (denne løsning er ideel til lejeboliger). Nogle smartlåse tilbyder funktioner som f. eks. indbygget Wi-Fi, betjening via et touchscreen-tastatur eller kompatibilitet med scanning af fingeraftryk.

Nu spekulerer du sikkert på, hvad batterilevetiden for en smartlås er. Ved regelmæssig brug af døren bør batteriet holde i omkring et år. Den kan hurtigt genoplades ved hjælp af et mikro-USB-kabel med magnetstik.

De fleste smartlåse på det amerikanske marked, som f. eks August smartlås eller Wyze lås, installeres på en lås med en eksisterende rigellås-mekanisme. De bedste smartlåse i Europa tilbyder dog både kompatibilitet med dedikerede låsecylindre – perfekte til nye låse – eller remontering og tilføjer smartlås-teknologi til et smart home gennem en nem installérbar adapter. Dette er en perfekt løsning at tilføje i den afsluttende fase af et boligsalg eller en boligudlejning.

En smart lås’ bedste betjenings- og fjernbetjeningsfunktioner sikres af en Wi-Fi-adapter – også kaldet for en smart bridge. Det giver en konstant og stabil internetforbindelse via et Wi-Fi-netværk og tillader funktioner som f. eks. kontrol med en stemmekommando eller integration med et smart home-system eller Google Assistant.

Smart bridge – enheden der gør de bedste smartlåse endnu smartere.

En smart bridge er en enhed, der skaber forbindelse til din smartlås via Bluetooth og til internettet via Wi-Fi: som en bro mellem din enhed og det globale netværk.

Brug af en bridge giver dig funktioner, der kun er tilgængelige i online tilstand: automatisk oplåsning, fjernåbning, notifikationer og automatiske opdateringer. Det giver også flere muligheder for integration med cloud-baserede stemmeassistenter som Apple Siri, Amazon Alexa og Google Assistant.

Ønskes der mere information om smart bridge, kan man læse dette indlæg på vores blog.

Hvorfor er kunder villige til at betale mere for smart homes?

Implementering af smartløsninger vil medvirke til et hurtigere salg af ejendommen og til en højere pris.

Den stigende tendens til at ville købe smart-enheder, skaber utvivlsomt et indtryk af, at stort set alle vil have et smart home indenfor få år.

Der er to hovedårsager til, at kunder er villige til at betale mere for smart homes – bekvemmelighed og sikkerhed.

Det ville være en skuffelse for en moderne forbruger IKKE at have disse funktionaliteter i et helt nyt hjem eller ejendom. Det er noget, som de fleste forventer; evnen til at kunne tænde og slukke ting på afstand er blot det absolutte minimum.

Hvis to huse er ens, men et af dem har implementeret smartløsninger, så er det netop dette, der vil tiltrække køberne.

De fleste mennesker i verden bruger allerede smart teknologi – det er trods alt svært at finde en person, der ikke ejer en smartphone i disse dage. Det er en enhed, som vi bruger til mange forskellige aktiviteter, lige fra at administrere vores økonomi, foretage opkald og tjekke beskeder til underholdning. Nu er der endelig en smartphone i hver lomme.

Folk bliver mere forbundet og investerer i den nyeste teknologi for at gøre deres liv enklere, sikrere og mere omkostningseffektivt. Individuelle enheder er nemmest at styre fra en mobilapp. På det tidspunkt er det værd at indtænke, hvordan smart home-enheder som for eksempel smartlåse kan bruges som middel til at holde sig foran konkurrenterne.

Smart-enheder gør deres indpas i vores dagligdag. Flere og flere mennesker, som er interesserede i at købe et nyt hjem, vil gerne have denne type teknologi implementeret i huset fra start. Man skal nemlig helst ikke være bagud.

Hvis du ikke allerede tilbyder smart-løsninger – så fortvivl ikke.

Sådan gør moderne teknologi dit hjem smart.

Smart home-teknologi er ikke længere kun en ønsket opgradering – den er ved at blive en forventet funktion i ethvert nyt hjem. Installation af en smart lås vil sikre, at du opfylder kravene fra den moderne boligkøber og lader dit projekt skille ud fra de andre.

Når det kommer til, hvad købere ønsker, er sikkerhed, bekvemmelighed og wow-faktoren de absolutte hovedprioriteter. Alt dette kan indarbejdes i indretningen af ​​fremtidige boliger. Snart vil potentielle købere lede efter denne ekstra værdi som et af de væsentlige kriterier i deres ejendomssøgning.

Som installation kan et smart home have mange roller, herunder at tjene til forbedringen af sikkerheden, at give dig mulighed for at overvåge, hvad der sker i dit fravær, eller minimere omkostninger forbundet med nedbrud, indbrud eller tyveri. Smartlåsen spiller en vigtig rolle her. Det er jo meget praktisk, hvis du kan tjekke, om hoveddøren er låst, når du ikke er hjemme, eller på afstand sørge for at lade din nabo vande dine blomster, mens du er på ferie.

Skil dig ud fra mængden ved at tilbyde potentielle boligkøbere en strålende oplevelse, der giver dem mulighed for at kontrollere og administrere mange enheder i ét system – både i og uden for hjemmet.

En smartlås er indgangsportalen til dit smart home.

Den første ting nye huskøbere ser er hoveddøren. Hvis den er udstyret med en almindelig lås, så lægger man normalt ikke mærke til den.

Men en smartlås vil derimod skabe et øjeblikkeligt positivt indtryk, endda før man overhovedet er kommet ind af døren. Forestil dig en ejendomsmægler, som slet ikke graver ned i lommen for at finde en nøgle, men som i stedet åbner døren med sin telefon.

For at gøre et endnu større indtryk, kan de også benytte dørens automatiske oplåsnings-funktion. Det vil helt sikkert skabe ben positiv og overraskende effekt, når du nærmer dig døren, og den åbner sig automatisk – nærmest som en science fiction film. Helt og aldeles nøglefri adgang til ejendommen vil imponere alt og alle.

Læg dertil, at smartlåsen også sørger for at låse efter sig, når du er kommet ind, og at den også aktiverer belysning i entréen og sætter vand over til the eller kaffe. Det er vores idé om et moderne boligbyggeri!

Smartlåsen giver dig mulighed for at tilbyde fleksible præsentationer.

Hvis der er installeret en smartlås på døren, så står det potentielle købere frit for at bese lejligheden selv. Selv-guidede ture kan være en fantastisk måde at give kunderne mere frihed til at udforske deres eventuelle nye sted. Send dem blot en adgangskode, som sikrer dem adgang til ejendommen for den pågældende fremvisning.

Du kunne roligt stole på at dine kunder vil blive glade for at bruge en sådan løsning. De vil i ro og mag kunne drøfte købet af ejendommen – uden nogen tredjepart, og du sparer penge på en ejendomsmæglers ydelser, som ikke længere skal fremvise lejligheden personligt.

At imponere fremtidige købere er dog ikke det vigtigste her. Sådanne smartfunktioner skal jo også være nyttige i hverdagen. En smartlås er en løsning, der kommer til nytte hver dag, i enhver tænkelig situation.

Smartlåse kan have mange forskellige funktioner.

Smartlåse giver beboerne mulighed for nemt at give lejlighedsadgang til besøgende, leveringsfolk og serviceudbydere (som for eksempel en hundelufter eller rengøringsassistent), og bliver hurtigt den mest kærkomne lejlighedsfunktion for moderne lejere.

Ejendomsadministratorer finder også enorm værdi i den bekvemmelighed, sikkerhed og overkommelighed, som smartlåse giver. De muliggør selvguidede ture og kan give adgang til byggefolk og andre fagfolk under byggeriet. At perfektionere ejendommen engagerer flere parter: som for eksempel indretningsarkitekter, gartnere eller blomsterhandlere og andre. Smartlåsen giver dem alle mulighed for at komme ind i din ejendom helt af sig selv – og uden større anstrengelser.

Smartlåse handler ikke kun om sikkerhed i hjemmet. Med en smartlås bliver ejendomsadministrationen nem og komfortabel.

Er du bekymret for, at betjening af forskellige smartlåse vil give dig mange problemer? Med adgangslogs har du fuld kontrol over, hvad der sker i alle dine områder Når en uventet situation opstår, er du altid opdateret.

Hvad er den bedste smartlås til ejendomsudviklere?

Uanset om boligen er til salg som møbleret eller umøbleret, så er det første man gør altid at montere en dør. Det er op til dig, om du installerer en klassisk dørlås eller en smart dørlås. Nøglefri adgang, automatisk låsefunktion, adgangskontrolsystemer – alt dette gør, at dit tilbud helt sikkert skiller sig ud fra alle de andre kedelige tilbud af “usmarte” huse, hvis designere ikke har udstyret dem med smartlås-teknologi.

De bedste smartlåse er kendetegnet ved at de faciliterer brugeren med mange forskellige muligheder for at låse dørlåsen op. Disse kan åbnes via en smartphone-app, ved hjælp af adgangskoder eller ved at nærme sig døren. I ekstraordinære situationer kan du også bruge en standardnøgle. Med en smartlås er der mange måder at låse op på.

Et andet vigtigt aspekt er, at forbinde smartlåsen til andre populære systemer som Amazon Alexa og Google Assistant. Når alt kommer til alt, er stemmestyring af flere enheder også et væsentligt aspekt af ethvert moderne hjem.

Vil du have mere information om smartlås-integration? Så tjek vores sektion “Smart home-integrationer”.

Kan jeg installere en smartlås i en allerede møbleret lejlighed?

Selvfølgelig! Det er en ekstrem nem procedure at installere en smartlås. Hvis du allerede har installeret døre i lejlighederne, som skal sælges, så behøver du ikke udskifte cylinderen. Det eneste du har brug for er en smartlås-adapter.

Valget af et bestemt smart home-system afhænger af, hvor det skal bruges. I nybyggede boligbyggerier eller virksomheder kan du satse på ledninger, føre dem ud til forudbestemte steder og gemme dem under gipsen. Ulempen ved denne løsning er begrænset fleksibilitet i forhold til udvikling. Det kan vise sig problematisk, hvis der skal laves ny indretning eller hvis antallet af skriveborde skal øges i et rum.

I nye bygninger og lejligheder vil en trådløs installation fungere bedre. Dermed undgår du at skulle bryde vægge ned og føre kabler, hvilket ville se knapt så æstetisk ud.

Smartlås fra tedee er en trådløs enhed – der kræves ingen kabler til installation.

Hvis du overvejer at investere i smartlåse, er det vigtigt at lave din research og finde ud af, hvilken model der vil fungere bedst til din lejlighedsbygning. Her finder du en artikel om, hvilke døre tedees smartlås er kompatibel med.  Ønsker du ikke at udskifte en eksisterende lås? Så er løsningen en adapter – se artiklen om dette emne.

Smartlåsen er behjælpelig i enhver situation – selv under byggeriet af boligen.

En smartlås er en enhed, der med succes kan bruges i de allerførste faser af boligbyggeriet. Det kan f.eks. give lettere adgang for fagfolk, der afslutter interiøret i en bolig eller arbejdere, der henter nye møbler ind. Nøglefri adgang betyder, at alle vedligeholdelsesopgaver kan håndteres eksternt via en letanvendelig app.

Men hvis du ikke ønsker, at medarbejderne skal installere en speciel smartlås-app på deres smartphones, kan du altid bruge et smart-tastatur. Det er en enhed, der giver adgang til en ejendom ved hjælp af en pinkode, som indtastes manuelt.

Tastaturet forbindes trådløst til smartlåsen via en sikker Bluetooth-forbindelse, så du ikke skal bekymre dig om at føre og tilslutte unødvendige kabler.

Installation og fjernelse af tastaturet er nemt og enkelt. Det indgår let som en et ekstra redskab i forbindelse med håndteringen af lejlighedssalget. Tastaturet kan limes på væggen med selvklæbende tape eller blot skrues fast med en skruetrækker. På den måde kan du tage det med dig og bruge det på dit næste bygge/boligprojekt.

Vil du vide mere om smart-tastaturet? Så læs vores blogartikel her.

Smartlåse som effektivt redskab i byggefasen.

Adgangslog indsamler oplysninger om hvem og hvornår nogen har haft afgang til ejendommen. På den måde behøver du ikke længere bekymre dig om den administrationsdel. Selv hvis du styrer op til flere forskellige smartlåse, så vil alt blive vist på en overskuelig liste – der naturligvis er sorteret i rækkefølge.

Du behøver ikke engang at være tilstede fysisk for at vide, at arbejdet skrider planmæssigt frem. Tjek blot appen for at se, om der er arbejdsfolk i lejlighederne på øverste etage – og som netop svarer til den gruppe af arbejdere, som står for udførelsen af det allersidste arbejde.

Er smart-ejendomme fremtiden indenfor boligbyggeri?

Hvad hvis vi gik et skridt videre? En moderne ejendom med en sikker smartlås på hver dør til vigtige faciliteter såsom kældre, cykelrum, fitnesscentre og legepladser. Fjernadgang vil kun blive givet til autoriserede personer og beboere.

Det lyder som en vision fra en fjern fremtid, men smartlåse gør en sådan løsning mulig – og vigtigst af alt – meget enkel.

Stemmeaktivering for beboere, nemmere adgang til faciliteter for tjenesteudbydere, fuld kontrol for ejendomsadministratorer – installation af smartenheder, og især smartlåse, gør helt klart hverdagens opgaver lettere. Dette vil gavne alle involverede parter – fra ejendomsudviklere, bygherrer og ejendomsmæglere til fremtidige købere af en ny lejlighed – som er udstyret med moderne teknologi fra start.