8 Ting du bør vide når du vælger din smartlås
Så du har besluttet dig for at købe en smartlås – men hvilken? De forskellige modeller på markedet adskiller sig i konstruktion, strømkilder eller funktioner. Læs om otte ting, du bør vide inden dit smartlås-køb. Dette skal du fokusere på for at kunne træffe et ordentligt – og godt! – valg.
Smart lock brands taler meget om funktioner i deres produkter – eller hvordan de vil ændre din hverdag. Men så let er det nu ikke: forskellige modeller bruger forskellige teknologier og løsninger på deres problemer. Du bør vide, hvordan de adskiller sig fra hinanden, og sørge for, at det du køber, er det, du har brug for.
Ja, vi er skaberne af en af smartlåsene på markedet. Vi har arbejdet med tedee smartlås i over tre år og har nøje overvejet alle elementer fra den mindste skrue gennem hver knap i appen til software. Online fora og et tedee-brugerfællesskab har været og er de største kilder til kontinuerlig feedback – disse giver os mulighed for at rådgive dig om, hvad du også bør vide om smartlåse.
Vi har truffet nogle valg, som enhver smartlås-producent må træffe under udarbejdelsen af deres produkt. Konfigurationen af disse elementer udgør forskellen mellem brandsene. Sådan kan du selv genkende disse funktioner og derigennem vælge den smartlås, som passer bedst til dine behov og ønsker.
Installation
Ikke alle smartlåse passer til din dør. Hver producent forsøger at være så alsidige så mulig, men det er umuligt at dække alle låsetyper på en gang. Der er 3 overordnede måder, hvorpå man kan installere sin smartlås.
- Komplet lås
Den største og mest gennemgribende installation er en total udskiftning af hele låsemekanismen. Det kan være svært at gøre alene, og det kan være en udfordring at vælge den rette lås til ens dør. Den bliver ofte også synlig fra ydersiden, hvilket kan vække fremmede menneskers opmærksomhed.
- Dedikeret cylinder
De mindste og slankeste smartlåse benytter sig af denne diskrete løsning. Denne løsning kræver udskiftning af cylindneren samt ændring af dine nøgler. På den positive side, virker denne løsning til de fleste låsetyper og er ikke synlig fra ydersiden. Sørg dog for, at den valgte cylinder er certificeret med sikkerhedsattester.
- Nøglemontering
Det kan være det nemmeste og mest alsidige at installere. Det installeres fra indersiden på toppen af en nøgle, som er indsat i låsen. Der opstår først problemer her, hvis din nøgle ikke passer til mekanismen eller hvis indersiden af din dør benytter sig af et drejehåndtag – hvilket er populært i nordiske låsetyper.
Før dit køb, bør du sørge for at cylinderen har en nødfunktion: tjek om du kan åbne den med en nøgle udefra, når en anden nøgle er sat i indefra. Mange cylindere fungerer givetvis ikke på den måde, og du vil derfor være nødt til at erstatte den.
Det sværeste i processen er at vælge det rette hardware samt selve installationen af dette. Sørg for at producenten også leverer manualer eller video-vejledninger – eller sågar en installations-service. Derefter er der ingen ben i processen.
Strømforsyning
Forbrugertype-smartlåse bruger ikke altid elektricitet. Der er ofte to muligheder i forbindelse med valg af strømkilde: udskiftelige batterier – som for eksempel AA standardbatterier – eller en genopladelig akkumulator. Du er nødt til at forsikre dig om, hvor længe den holder og justere den i forhold til, hvor ofte du bruger døren. Kontrollér om producenten giver omtrentlige tider og oplåsninger pr. dag for derigennem at kunne foretage denne beregning.
Udskiftelige batterier | Genopladelig akkumulator |
Nem og hurtig at udskifte, men optager meget plads og volume på smartlåsen. Holder normalt mindre tid end en akkumulator på en enkelt opladning.
Den største risiko løbes i forbindelse med de tekniske anstrengelser der kræves for at vurdere hvor meget strøm, der er på batterierne. Det vil i den forbindelse være bedst at have et par ekstra, i tilfælde af at de skal udskiftes. Det hænder også at de en dag kan løbe tør, hvorefter din lås måske ikke vil åbnes.
Det er ikke den bedste løsning, hvis din smartlås skal bruges i et korttids-lejemål eller på et kontor. |
Alle celler adskiller sig i deres kapacitet og anvendelse af kemikalier. Sørg for, at den som sidder i din smartlås opfylder dine behov.
Kontrollér om du kan benytte låsen, når den oplader, eller om du er nødt til at tage den af døren for at kunne gøre det. Det er også godt at vide, hvor lang tid det tager.
|
Mekanik
Det er her at smart teknologi kontrollerer og roterer mekanismen i din dørlås. Det er ikke blot en elektronisk enhed, men drev og gear, der kommer med visse risici. Hold øje med hvordan de forskellige brands adskiller sig fra hinanden.
Slitage
En smartlås kan være lavet af plastic eller metal – og det gælder ikke kun den ydre del, men også selve mekanismen. Gear bruger meget styrke til at flytte låsen, og du kan derfor forvente at materialerne har forskellige slidpåvirkninger og risiko for skader.
Støj
Smartlås-motorer kan arbejde højlydt og lave disse lyde ved enhver brug, mange gange om dagen. Overvej om din ind/udgang skal kunne høres af dig selv og andre. Husk, at en lås kan lyde forskelligt på forskellige døre, afhængigt af deres konstruktion og stabilitet.
Strøm
Låse fungerer ikke ens og kan kræve forskellige mængder styrke, som er nødvendig for drejemekanismen. Det svagere drev klarer sig muligvis ikke i en tung, brudsikker dør. Vi foreslår, at du justerer din lås, hvilket letter smartlåsens rotation og forlænger batteriets levetid.
Hastighed
Et sekund virker måske ikke af så meget. Men hvert sekund, som din smartlås skal bruge udover det, har en betydning. Hvor lang tid bruger du selv på at låse døren manuelt, når du går? Du kan tage tid på det og derefter sammenligne det med smartlåsens parametre. Dette kan have stor betydning på din hverdag.
Automatisk åbning
Det er en af smartlåsens bedste funktioner: automatisk åbning, når du kommer hjem. Det kan dog være en udfordring at etablere funktionen, og hver smartlås-producent tackler det forskelligt. Normalt aktiveres det, når du nærmer dig døren med din smartphone i lommen. Du bør også vide, at det sandsynligvis ikke virker hver eneste gang, og at dette er et problem for langt de fleste producenter på markedet.
Visse smartlås-producenter inkluderer denne funktion. Ikke som indbygget løsning, men noget som er afhængigt af dit pågældende system, som for eksempel Apple HomeKit. Disse efterlader dog meget at ønske sig, som denne, der fungerer langsomt og kræver bekræftelse i appen.
Ideelt set bør den kunne åbne automatisk, uden brug af hænder og før du når hen til døren. Du vil ikke have, at den åbner sig for tidligt, når du er en hel etage derfra – eller for sent, så du skal stå og vente. Kig i den forbindelse på anmeldelser og test på området.
Åbning
Det kan virke oplagt og lige til – men der er et par ting, som kan forårsage problemer.
Fra ydersiden
Du vil normalt gøre din entré via automatisk åbning eller via din smartphone. Sørg i den forbindelse for at mobilappen er hurtig og brugervenlig. Visse brands er også kompatible med smartwatches og leverer mobile widgets: en knap du kan føje til din telefons hjemmeskærm.
Hvis flere mennesker skal benytte din lås, kan du dobbelttjekke om den er børnevenlig eller god for ansatte. Hvis du ønsker at betjene låsen på fjern afstand, kan det være, at du også vil tilkøbe en smart bridge, som forbinder låsen med internettet.
Hvis du i ny og næ har brug for at benytte en standardnøgle, skal du sørge for at din smartlås muliggør dette.
Fra indersiden
Vi er vant til at forlade vores hjem ved at rotere en nøgle eller et håndtag på døren. Det ændrer sig formodentligt med en smartlås! Nogen kan fungere som en almindeligt dørhåndtag, mens andre kun kan låses op ved et tryk på en knap. Den er givetvis ikke intuitiv for delte lokationer, lejelejligheder eller for hele din familie.
Trækfjeder
Det er det lille ekstra trin i åbningen af din dør – når låsen roterer en anelse mere og åbner døren, som hvis du skubbede på et håndtag. Denne funktion er især nyttig, hvis din dør åbner indad: dermed kan du gå ind ad døren uden brug af hænder og blot ved at skubbe til døren. Hvis du gerne vil benytte den funktion, skal du sørge for at din smartlås understøtter dette og tilbyder adskillige justeringer.
Det er en nødvendig funktion, hvis din dør ikke har et håndtag på ydersiden eller hvis den kun har et ikke-rotérbart dørhåndtag.
Sikkerhed
En dør er i sidste ende grænsen til dit hjem. Du har brug for at føle dig sikker og du har brug for at kunne stole på den beskyttelse, som din smartlås tilbyder. Det er svært at basere vores meninger på producenternes påstande, så kig efter certificeringer og attester udstedt af eksterne institutter.
Se også efter præcist leverede oplysninger om digital kryptering, godkendelse og sikkerhedsprotokoller.
Smart home integrering
Det er måske ikke noget for alle mennesker, men for nogle kunder er det som en nøglefunktion. Hvis du ønsker at synkronisere din smartlås med et integreret smart home system, skal du sørge for at bekræfte om det er kompatibelt.
Det bedste ville være at browse igennem bruger-anmeldelser om den pågældende smart home-kompatibilitet – ikke alle funktioner fungerer på samme måde på de forskellige brands. For eksempel hvis din smart home integrering ikke er indbygget. I det tilfælde skal du kontrollere om din producent offentliggør offentlig API og præcise dokumenter. Disse ressourcer gør det muligt at udvide din lås’ funktioner via udvikler-fællesskab eller smart home professionelle.
Support
Internet of Things og smart teknologier undergår konstante forandringer – det er derfor altafgørende at din smartlås også hele tiden er opdateret. Mange produkter på markedet kommer uden en support-periode når deres software er opdateret og udvidet. Det er også værd at kontrollere om låsen opdateres automatisk, så den fungerer optimalt – uden at du skal tænke over det.
Hvis du er interesseret, så tjek om din låse-producent har et forum og en kundesupport, såvel som historik over firmwareopdateringer.
Vi mener, at dette er afgørende ting, som man bør kende til for at kunne træffe et valg af smartlås på det rette grundlag – et oplyst valg giver altid den bedste brugertilfredsstillelse. Alle de nævnte ting har en indflydelse på brugen af din dør – noget du netop bruger hver evig eneste dag.
Hvis du har yderligere spørgsmål, kan du gennemse vores blogposts, Ofte Stillede Spørgsmål eller kontakte os på [email protected].