Garanti

GARANTIBEVIS

GENEREL INFORMATION
TEDEE SPÓŁKA Z OGRANICZONĄ ODPOWIEDZIALNOŚCIĄ (aktieselskab)
korrespondanceadresse: Altowa 2, 02-386 Warszawa
mobil:(+48) 884 088 011
email: [email protected]

tildeler hermed kunden en Garanti for et Produkt, som dette Garantibevis var vedhæftet til.

PRODUKT, PERIODE OG GARANTIENS OMFANG 

  1. GARANTIPRODUKT. Garantien dækker kun mekanisk holdbarhed og til opretholdelse af produktets funktionelle egenskaber. Mobilapp og batteri er ikke dækket af garantien. Garantien er begrænset til at dække fabrikationsfejl på produktet eller fejl på de materialer, som anvendes til produktion, på de betingelser der er fastsat heri.
  2. GARANTIPERIODE. Garantien gives i 24 måneder fra og med klienten har erhvervet sig produktet.
  3. UNDTAGELSER. Garantien dækker ikke mangler og skader på produktet:
    • som tydeligt er anført på kvitteringen, hvortil kunden ikke har haft nogen indvendinger i henhold til købsaftalen,
    • som er forårsaget af en uhensigtsmæssig brug, udnyttelse eller opretholdelse af produktet, specielt i uoverensstemmelse med produktets brugervejledning,
    • som er forårsaget af uhensigtsmæssig transport, opbevaring, behandling eller samling af kunden eller tredje part,
    • såsom mindre skader, inklusiv skrammer og ridser, som ikke forhindrer en korrekt brug af produktet,
    • som stammer fra ekstramateriale, såsom beskyttende belægning medmindre disse skader er direkte forårsaget af en fabrikationsfejl,
    • som stammer fra fysiske skader påført efter, at produktet er kommet i kundens varetægt, heriblandt revner, forvrængninger, ridser og andre skader forårsaget af dette,
    • påført af årsager som er udenfor virksomhedens kontrol.
  4. TAB AF GARANTI. Uafhængigt af førnævnte undtagelser, vil kunden automatisk miste rettigheden til garanti, hvis en af følgende hændelser finder sted:
    • der ændres eller repareres på produktet med brug af elementer eller komponenter fra tredjepart og som ikke er autoriseret af virksomheden,
    • der udføres servicearbejde på produktet af en person, som ikke er repræsenteret af virksomheden,
    • der laves ændringer på produktet (enten af tredjepart eller af kunden selv) uden forudgående skriftligt samtykke givet af virksomheden, ellers er de ugyldige,
    • der sker overtrædelser af kundens garantivilkår, herunder manglende indgivelse af en klage i henhold til nedenstående definerede regler,
    • videresalg (eller overdragelse af rettigheder) af produktet til tredjepart.
  5. GARANTIENS OMFANG. Garantiens rettigheder kan udøves af kunden uden begrænsninger eller yderligere gebyrer i Polen og det europæiske økonomiske samarbejdsområde. Kunden er den eneste person, som er berettiget til garantien – muligheden for at videregive rettigheder og forpligtelser udelukkes herved.

PARTERNES RETTIGHEDER OG FORPLIGTELSER

  1. GARANTISERVICE. Opdages der en fejl på produktet som dækkes af garantien, har kunden ret til at:
    • Kræve reparation af produktet (udbedring af fejlen) eller – hvis produktet allerede er blevet repareret to gange – kræve ombytning af det defekte produkt til et nyt defekt-frit produkt, forudsat at virksomheden kan levere (efter eget skøn) et nyt produkt, hvis en ny reparation vil generere for store omkostninger; ELLER
    • Afkræve virksomheden refusion af den betalte pris– hvis ombytning eller reparation af produktet ikke er muligt.
  2. KUNDENS FORPLIGTELSER. Opdages der en fejl på produktet som dækkes af garantien, har kunden pligt til:
    • Omgående, eller ikke senere end på 7. dagen for opdagelsen af fejlen at indgive klagen i overensstemmelse med nedenstående klausul 8;
    • At foretage alle tænkelige foranstaltninger for at undgå yderligere forværring af skaderne.
  3. KLAGE. Kunden skal indgive klagen via elektronisk mail eller telefon (til de givne kontaktoplysninger nævnt ovenfor eller enhver anden opdateret kontaktoplysning, som virksomheden har oplyst overfor kunden). For at være komplet, skal klagen indeholde: (i) dato for og nummer på bestillingen, (ii) relevant regnskabsdokument, f.eks. faktura (originalen eller et scan eller kopi), (iii) beskrivelsen af fejlen og (iv) oplysning vedrørende kundens foretrukne garantiservice. Virksomheden vil bekræfte modtagelsen af klagen ved at uddele et sagsnummer, som sendes til kundens oplyste email-adresse.
  4. PROCEDURE. Inden 30 dage efter modtagelsen af den fulde klage, skal virksomheden:
    • Levere garantiservicen, som er angivet af kunden; ELLER
    • Levere anden form for garantiservice, valgt efter eget skøn, forudsat at kundens oprindeligt ønskede service (i) ikke kunne leveres eller have forårsaget for store omkostninger, ELLER (ii) ikke var tilgængelig for kunden baseret på garantien;
    • Informere kunden om en ny forventet deadline for besigtigelse af klagen/levering af garantiservicen – hvis omfanget af skaderne har gjort det umuligt, at udbedre skaderne indenfor den oprindelige deadlines periode;
    • Informere kunden om et negativt udfald af klagen og retfærdiggøre dets beslutning om afvisning som led i opfyldelsen af garantiforpligtelserne.

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

  1. ANSVARSFRITAGELSE. Garantien dækker ikke virksomhedens ansvar for overholdelse af produktet med lokale love, retningslinjer og dokumentation, ej heller for korrekt anvendelse eller egnethed af produktet til det formål, som kunden havde til hensigt. Virksomheden er ikke ansvarlig for tab, skade eller ødelæggelse af produktet forårsaget af anden grund end det, der dækkes af garantien, medmindre det helt eksplicit er fastsat i de obligatoriske lovbestemmelser. Virksomhedens ansvar fra lovbestemt garanti (rękojmia) til det størst tilladte omfang i de gældende lovbestemmelser. Garantien udelukker ikke virksomhedens ansvar baseret på ubetingede bindende lovbestemmelser, herunder først og fremmest alle rettigheder vedrørende forbrugerbeskyttelse.
  2. GÆLDENDE LOV. Garantien styres af de bindende bestemmelser i polsk lov, medmindre nogen anden form for ubetinget bindende lokal lovbestemmelse skal anvendes (især rettet mod kunderne som værende forbrugere).
  3. INDIVIDUEL MODIFIKATION. Enhver individuel ændring af vilkårene og betingelserne for garantien, som aftales mellem kunden og virksomheden, skal foreligge på skrift, ellers er den ugyldig.
  4. ÆNDRINGER. Virksomheden forbeholder sig retten til at ændre vilkårene og betingelser for garantibevisets indhold på ethvert givent tidspunkt uden behov for nogen særlig procedure, forudsat at et givent produkts garanti er bindende og fortsætter med at gælde fra og med den dag produktet købes.
  5. IKRAFTTRÆDELSE. Denne udgave af garantibeviset vil være gældende fra og med den 20. Maj 2020.

 

DEFINITIONER

GARANTI Virksomhedens forpligtelse til at levere en garantiservice til kunden, hvis produktet er defekt i det omfang og under de betingelser, som gives i garantibeviset.
Garantibevis  dette dokument fastsætter vilkår og betingelser for garantiservicen, som leveres af virksomheden til fordel for kunden
Produkt et installeringsklart produkt skabt af virksomheden – i dette tilfælde en dørlås
Klage en information vedrørende en fejl på produktet, indsendt af kunden til virksomheden, der som minimum bestemmer data og information beskrevet i klausul 8
Virksomhed Tedee spółka z ograniczoną odpowiedzialnością (aktieselskab) med det registrerede hovedsæde i Warszawa, 2 Altowa Street, 02-386 Warszawa, optaget i registret over iværksættere af det nationale domstolsregister under KSR-nummeret: 0000712451, registerfiler som opbevares af distriktsretten i hovedstaden Warszawa i Warszawa, 12. kommercielle afdeling i det nationale domstolsregister, NIP (skatteidentifikationsnummer.): 7010795542, REGON (statistisk nummer.): 369188621, med aktiekapital på PLN 2,400,000
Kunde en enhed som indgik – som køber – en produktsalgsaftale med virksomheden
Defekt en fysisk fejl som defineret i artikel 556 § 1 i den polske civillov